Mad til barn på 1-3 år

Nu spiser dit barn det samme som resten af familien, og maden skal være sund og varieret.

På denne side finder du svar på nogle af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med spise- og drikkesituationer med børn på 1-3 år. Alle anvisninger er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad til spædbørn og småbørn.

 

Hvad kan dit barn lige nu?
  • Får ikke længere flaske
  • Øver sig i at spise med ske og gaffel
  • Øver sig i at drikke af kop med én hånd
  • Øser selv maden op ved 2-3-årsalderen
  • Hjælper til i køkkenet fra 2-3-årsalderen
Hvordan spiser dit barn?
  • Fra ca. 18 måneder spiser dit barn selv med ske og gaffel uden at spilde meget
  • Bruger også stadig fingrene til at spise med
  • Drikker selv af kop
Hvad kan dit barn spise?
  • Nu spiser dit barn det samme som resten af familien, og der skal ikke tages specielle hensyn - variér generelt maden
  • Tilskud af ekstra fedtstof er ikke længere nødvendigt, fordi dit barn ikke vokser så hurtigt mere
Hvad kan dit barn drikke?
  • 1–2 år: Letmælk
  • Fra 2 år: Skummetmælk, minimælk eller kærnemælk
  • Vand fra den kolde hane
Hvilke fødevarer kan du bruge?
  • Masser af grød, gryn og brød hver dag – ca. halvdelen som fuldkornsvarianter
  • Frugt og mange grøntsager hver dag – både friske og tilberedte
  • Bælgfrugter, kød, fjerkræ, indmad, æg og fisk (dog ikke rovfisk, vælg fx laks, sild, makrel, torsk, sej og rødspætter) – som pålæg og til den varme mad
  • Kartofler, ris og pasta – variér og brug også gerne fuldkornsprodukter
  • Syrnede mælkeprodukter af letmælkstypen
  • Ost
Hvor meget skal dit barn spise og drikke? 
  • Giv gerne dit barn 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider med fx brød, grønt, frugt eller yoghurt med havregryn
  • Dit barns appetit kan svinge meget fra dag til dag – lad det selv bestemme, hvor meget det kan spise
  • Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til
  • 1-2 år: Minimum 3,5 dl og højst 5 dl mælk eller mælkeprodukt om dagen
  • Fra 2 år: 2,5 dl mælk eller mælkeprodukt og 10 g ost (1/2 skive) om dagen eller 3 dl mælk eller mælkeprodukt om dagen, hvis barnet ikke spiser ost. læs mere om mælk og børn her
Hvad skal du undgå?
  • Begræns is, kager, slik og søde drikke som saftevand, juice, sodavand, frugtsmoothies og lignende
  • Begræns mængden af frugtyoghurt, drikkeyoghurt og kakaomælk på grund af sukkerindholdet, der tager appetitten fra hovedmåltidet og kan skade tænderne
  • Giv ikke dit barn skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt de første 2 år – fordi proteinindholdet er meget højt
  • Børn under 3 år skal ikke spise store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tun (heller ikke dåsetun). Disse fiskearter ophober kviksølv i kødet
  • Undgå hele vindruer, nødder, kerner, peanuts, popcorn, pastiller og bolcher samt stykker af rå, hårde grøntsager som fx gulerødder, før dit barn er ca. 3 år, da de er lette at få galt i halsen
  • Giv ikke dit barn mere end 50 gram rosiner om ugen, da de kan indeholde svampegift
  • Tørrede abrikoser bør være økologiske pga. højt indhold af sulfitter i konventionelle tørrede abrikoser
  • Undgå riskiks og risdrik – de indeholder stoffet uorganisk arsen
  • Giv kun det 1-2-årige barn kanel ved særlige, sjældne lejligheder, da et højt indtag kan give skader på leveren. ¼ tsk. kanel til 1 spsk. sukker er et passende blandingsforhold til kanelsukker på grød
  • Undgå alle former for te - også iste, da te reducerer optaget af jern fra kosten og kan indeholde problematiske stoffer ud over koffein

Vitamintilskud

  • Giv dit barn dagligt tilskud af D-vitamin – 10 mikrogram. 

Forslag til dagens måltider

  1-3 år - 4 forslag til dagens måltider
Drikkevarer

Letmælk indtil 2 år. Derefter skummet-, mini- eller kærnemælk

Vand fra den kolde hane

Kan dit barn drikke mere mælk end anbefalet, slukkes resten af tørsten i vand.

Morgen Havregrød med æble og rosiner Tykmælk med revet gulerod Rugbrød med smøreost, franskbrød med banan Øllebrød med letmælk, lidt frugt
Formiddag Skorpe med smøreost, bladselleri, revet gulerod Bolle med torskerogn, pærestykker Gnavegrønt, lille yoghurt naturel, frugt 1/2 bolle med ost, banan eller anden frugt
Frokost Rugbrød med kartoffel, sild, jordbær, peberfrugt Brød med makrel i tomat, skinke, kogt gulerod Rugbrød med leverpostej, torskerogn, avocado og banan, kogt gulerod, agurk, peberfrugt Yoghurt naturel med revet rugbrødsdrys og bær. 1/2 bolle med smør, æblestykker
Eftermiddag Tortillas, kødpølse, tomat, salat Fuldkornsbolle med leverpostej, appelsinbåde Bolle, frugt-/grønttallerken Yoghurt naturel med revet rugbrødsdrys og bær, 1/2 bolle med smør, æblestykker
Før aftensmaden Risengrød eller anden grød Frugt-/grønttallerken Frugtsalat Grønttallerken fx agurk, ærter, majs, peberfrugt
Aften Lasagne, brød, salat Bøf, kartoffel, sovs, bønner Laks i ovn, kartoffelbåde, spinat Kylling, kartoffel, tomater bagt i ovn, avocadomos, revet gulerod, jordbærgrød med mælk

 

Relateret indhold