Vegetarisk mad til børn

• Vegetarisk mad til børn er uproblematisk, hvis kosten er tilstrækkelig varieret samt indeholder æg og mælkeprodukter
• Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vegansk mad til børn under 2 år, da det kan være svært at få dækket barnets ernæringsbehov gennem planteføde alene. Når barnet er 2 år og opefter er Fødevarestyrelsens råd til raske børn som vokser og udvikler sig normalt, at de hver dag skal spise varieret planteføde og tage de anbefalede kosttilskud
• Hvis du som forælder vælger at give dit barn (under 2 år) vegansk mad, rådes du til at søge vejledning hos en autoriseret klinisk diætist, da vegansk mad til børn skal planlægges nøje og suppleres med tilskud. Forældre rådes desuden til at lade en praktiserende læge følge barnets udvikling nøje for at sikre, at de vokser og udvikler sig normalt
• Spørg din sundhedsplejerske eller læge, hvis du er i tvivl

Jævnfør Sundhedsstyrelsen defineres vegetarer og veganere som følgende:

• Vegetarer er en samlende betegnelse for personer, der udelukkende spiser planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø m.v.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg.  Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr
• Veganere er personer, der lever plantebaseret og så vidt muligt undgår kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning. Derudover søger de at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr m.v.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2020, MAD TIL SMÅ – fra mælk til familiens mad

• Ifølge Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kan børn - små som store - få dækket deres behov for næringsstoffer gennem vegetarisk mad, hvis måltiderne sammensættes så barnet spiser varieret og samtidig får tilstrækkelig med æg og mælkeprodukter
• Varieret mad er ekstra vigtigt for børn på vegetarisk mad med æg og mælkeprodukter, da variation af forskellige madvarer er med til at sikre, at barnet får dækket behovet for alle de næringsstoffer kroppen har brug for
• Barnet på vegetarisk mad med æg og mælkeprodukter, som spiser med af familiens varierede mad, behøver, udover D-vitamin, ikke kosttilskud.

Sådan sammensættes dagens vegetariske måltider med æg og mælkeprodukter

Når barnets måltider skal sammensættes, bør måltiderne indeholde følgende fødevaregrupper:

• Kartofler, kornprodukter/brød
• Grøntsager, frugt
• Bælgfrugter, æg
• Fedtstoffer, nødder, frø
• Mælkeprodukter, ost

Kartofler og/eller kornprodukter/brød plus grøntsager og/eller frugt bør gives til alle måltider sammen med fedtstoffer og evt. nødder/frø. Bælgfrugter og æg bør især gives til hovedmåltiderne og altid sammen med fedtstof, så energibehovet dækkes.

For variation er det vigtigt at barnet tilbydes:

• forskellige grøntsager og frugter
• forskellige fedtstoffer
• forskellige kornprodukter
• forskellige bælgfrugter
• forskellige nødder og frø

Mængden af mælk, mælkeprodukter og ost til børn under 1 år, 1-2 år og fra 2 år og opefter, er de samme uanset kostform. Se anbefalingerne om mælk til børn her. Vær opmærksom på, at plantedrikke ikke er et alternativ til mælk, da plantedrikke og mælk har meget forskellige næringsstofsammensætninger. Fødevarestyrelsen fraråder risdrik til børn. Sojadrik bør først gives fra 2 år, men kan bruges begrænset i mad fra 1 år. Børn fra 2 år og opefter, som får sparsomt med mælk/syrnede mælkeprodukter, skal have kalktilskud og evt. B12-vitamin. 

Proteinkilder
For at dække barnets proteinbehov er det vigtigt, at det hver dag får:

• Bælgfrugter
• Æg
• Mælkeprodukter
• Ost
• Nødder
• Frø
• Kornprodukter

Bælgfrugter og æg erstatter kød og fisk til dagens hovedmåltider. På en uge bør barnet spise en større mængde bælgfrugter end æg. De øvrige proteinkilder som nødder, frø, ost, korn- og mælkeprodukter fordeles på dagens øvrige måltider.

Fødevarestyrelsen anbefaler følgende proteinkilder og mængder til børn på 2-5 år, der spiser
vegetarisk mad:

• 50 g tilberedte bælgfrugter om dagen
• 1-2 spsk. frø om dagen. Husk at variere mellem forskellige frø og hold igen med hørfrø og
  solsikkekerner
• 250 ml mager mælk og mælkeprodukter og ½-1 skive ost om dagen (eller lidt revet ost) eller 330 ml mager mælk eller mælkeprodukter om dagen, hvis barnet ikke spiser ost
• 3-4 æg om ugen

Børn som starter på overgangskost, når de er mellem 4 og 6 måneder, bør vente med de proteinrige fødevarer som bælgfrugter, æg og ost til de er 6 måneder. Fra 6 måneder er varieret mad vigtig. Sørg derfor for at måltiderne er varieret i løbet af dagen, så dit barn får både grødmåltider og kartoffel-grøntsagsmos med bælgfrugter/æg. Husk også gerne frugt, fedtstof og blendede nødder/frø til disse måltider.

Kom ekstra fedtstof i maden frem til barnet er 2 år

• Planterige fødevarer fylder meget i en lille mavesæk og mætter godt. Da de også indeholder flere  kostfibre og færre kalorier end kød og fisk, bør barnets mad tilsættes ekstra fedtstof frem til barnet er 2 år. Det er med til at sikre, at barnet får nok energi og vokser

Jerndråber i overgangsperioden

• Ammes barnet i overgangsperioden, uden tilskud af modermælkserstatning, bør det tilbydes 8 mg jerndråber frem til det ca. er 9 måneder og spiser med af familiens mad. Ammes barnet ikke, skal det have modermælkserstatning, og så behøver det ikke jerntilskud

Mælk

• Børn, som kun får sparsomt med mælk/syrnede mælkeprodukter, skal ammes eller have modermælkserstatning og evt. B12-vitamin frem til 2 år

Proteinmængder

• Udover mælkeanbefalinger før 1 år og 1-2 år er der ingen anbefalinger på mængden af bælgfrugter, æg og andre proteiner til børn under 2 år, andet end at de skal have lidt mindre end de 2-5-årige, da for mange proteiner de første 2 leveår kan øge risikoen for overvægt i barndommen