Madpakker til børn

Om madpakker


  • Madpakken skal smage godt – den skal være et højdepunkt på dagen og give dit barn energi til at lege og lære
  • Madpakken skal være nem at spise – fx klap-sammen-mad, gnavemad, salatboks, pitabrød med fyld
  • Den skal se lækker ud, når den pakkes ud foran kammeraterne
  • Og måske er det bedst, at madpakken ikke lugter
  • Lav en liste over madpakkeønsker sammen med barnet – hæng den op, så den er synlig
  • Tænk på madpakken, når I laver aftensmad – et ekstra kyllingelår, fiskefrikadelle, pizza, pasta eller gnavegrønt
  • Lav gerne madpakken i fællesskab
  • Brug gerne en madkasse hvor maden kan adskilles, så det er overskueligt og appetitligt for barnet    
  • Husk den søde hilsen – uden sukker – fx frisk frugt, lidt nødder eller tørret frugt, ærter, brød i sjove faconer, en sød serviet eller en tegning

Find nye ideer til sunde og spændende madpakker på www.skolemaelk.dk

  • Fuldkornsbrød hører altid til i madpakken – det mætter
  • Skær groft brød i tykke skiver, lav klap-sammen-mad eller som gnavebolle
  • Smør fx et tyndt lag kvark eller smøreost på brødet, hvis pålægget ikke hænger fast af sig selv
  • Hårdkogte æg – pil-selv eller i skiver
  • Kødpålæg med max. 10 gram fedt pr. 100 gram
  • Ost med max. 17 gram fedt pr. 100 gram
  • Makrel i tomat, torskerogn, rest af bagt laks eller fiskefrikadelle – i bægre med låg
  • Fuldkornspitabrød + små bægre med fx ærter, majs, skaldyr, gulerodstern, salat og dressing, så dit barn selv kan hygge sig med at ’bygge’ sin mad
  • Stave eller stykker af gulerødder (kogte hvis barnet er under 3 år), agurk, kinaradiser eller bladselleri, radiser, små tomater, sukkerærter, blomkål, peberfrugt, grønne bønner eller et stykke kogt majskolbe
  • Lav fx en dip til grønsagsstavene
  • Pynt madderne med grønt over eller under pålægget – salatblade, agurkeskiver, fintsnittet hvidkål, avocado (dryp med citron, så den ikke bliver brun) og måske en pesto
  • En god salat – gerne med kål og rodfrugter
  • Kogte og bagte grønsager fra aftensmaden
  • Æble, pære, banan, blommer, nektariner, klementiner – lige til at tage med i en pose
  • Appelsiner i både, udskåret ananas, kiwi, melon, vindruer – i et lille bæger
  • Sæsonens bær – jordbær, hindbær, solbær, brombær

Sundhedsstyrelsen anbefaler at spædbørn og småbørn under 2 år ikke spiser vegansk, mens vegetarkost er uproblematisk, hvis kosten er tilstrækkelig varieret samt indeholder æg og mælkeprodukter. Hvis du som forælder vælger udelukkende at give dit barn vegansk mad, er det vigtigt, at du søger vejledning hos en autoriseret klinisk diætist. Desuden bør barnets vækst og udvikling følges af praktiserende læge for at sikre, at barnets vækst og udvikling ikke påvirkes negativt.

Spørg din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl.


HVAD ER VEGETARISK MAD?
  • Vegetarisk mad er baseret på planter (grøntsager, frugt, korn, bælgfrugter, nødder m.m.) og indeholder derfor ikke kød, fjerkræ, fisk og skaldyr.
  • Vegetarisk mad kan indeholde mejeriprodukter og/eller æg. I nogle tilfælde kan vegetarisk mad desuden indeholde fisk.


HVAD ER VEGANSK MAD?

  • Vegansk mad er 100 % plantebaseret (grønsager, frugt, korn, bælgfrugter, nødder m.m.) og indeholder derfor intet animalsk (dvs. hverken kød, fjerkræ, fisk, skaldyr, mejeriprodukter, æg eller andre produkter fra dyr, som fx honning 

 

OM VEGETARISK MAD TIL BØRN

  • Jo flere fødevarer, der udelukkes fra maden, jo større er risikoen for, at dit barn kommer til at mangle vigtige næringsstoffer.

     

  • For at kunne sammensætte en vegetarisk kost, der dækker behovet for alle næringsstoffer, kræver det planlægning af måltider og viden om indhold af næringsstoffer i forskellige fødevarer.

     

  • Energiindholdet pr. gram i plantebaseret mad er generelt lavere end i mad, der også indeholder fødevarer fra animalske kilder. Derfor kan det være svært at få dækket barnets energibehov, hvis barnet får vegetarisk mad. Det kan desuden være svært at dække barnets behov for næringsstofferne protein, jern, zink, kobber, magnesium og selen, hvis barnet kun får vegetarisk mad.

     

  • Kød indeholder protein af høj kvalitet og en lang række vitaminer og mineraler. Hvis kød udelukkes fra maden, skal maden indeholde forskellige kilder til protein i løbet af dagen for at dække barnets proteinbehov. De vigtigste kilder til protein i en vegetarisk kost er mælk, mejeriprodukter, æg, bønner, linser, nødder, frø og kornprodukter (fx rug eller havre).

     

  • Mælk, mejeriprodukter og æg er særligt vigtige i en vegetarisk kost. Mælk og mejeriprodukter er gode kilder til protein, calcium, B12-vitamin, B2-vitamin, fosfor, kalium og jod. Æg er en god kilde til protein, fedt, D-vitamin og B12-vitamin.

     

  • Børn, der får vegetarisk mad med et lavt indhold af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have modermælkserstatning i mindst to år samt have tilskud af B12-vitamin for at forebygge mangel på næringsstoffer.

     

  • Kød er en god kilde til let optageligt jern. I en vegetarisk kost skal der være fokus på at få dække behovet for jern. Flere færdiglavede måltider beregnet til småbørn er tilsat jern. Jern findes desuden i æg, bønner, tørret frugt, linser, mørkegrønne bladgrøntsager og ærter.

     

  • Fede fisk som laks, makrel og sild har et højt indhold af D-vitamin. Derudover indeholder fisk vigtige omega-3 fedtstoffer. Kød, mælk, ost og æg indeholder kun lidt D-vitamin, mens D-vitamin stort set ikke findes i planter.

     

  • Søg råd hos din læge, sundhedsplejerske eller diætist, hvis du serverer vegetarisk mad til dit barn, og barnet ikke spiser en eller flere af disse fødevarer: Mejeriprodukter, æg, grøntsager, frugt, linser, bønner, finmalede nødder og kornprodukter.

 

OM VEGANSK MAD TIL BØRN

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vegansk kost til spædbørn og småbørn under 2 år på grund af risiko for mangel på vigtige næringsstoffer.

     

  • Spæd- og småbørn, der får vegansk mad, risikerer at få for lidt vitamin B12, vitamin D, jern, zink, kobber, magnesium og selen gennem maden. Børn, der får vegansk mad, skal ammes eller have modermælkserstatning i mindst to år samt have tilskud af B12-vitamin for at forebygge mangel på næringsstoffer.

     

  • Vegansk mad har typisk et stort volumen, da energiindholdet pr. gram er mindre i mad fra plantebaserede kilder fremfor mad, der også indeholder fødevarer fra animalske kilder. Spæd- og småbørn har svært ved at spise så stor en mængde mad, at de får tilstrækkeligt med energi og protein til at vokse og udvikle sig normalt.

     

  • Kvaliteten af protein fra plantebaserede kilder er lav sammenlignet med protein fra kød, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, fisk og skaldyr. Hvis animalske fødevarer udelukkes fra maden, skal maden indeholde forskellige kilder til protein i løbet af dagen for at dække barnets proteinbehov.

     

  • Ris-, soja-, havre-, mandeldrik og lignende produkter kan ikke erstatte mælk eller modermælkserstatning. Det skyldes primært et lavere indhold af vitaminer og mineraler. Uden mælkeprodukter kan barnet risikere at komme til at mangle calcium.

     

  • Tal altid med en autoriseret klinisk diætist om, hvordan du dækker dit barns næringsbehov, hvis du vælger at give dit barn vegansk mad. Desuden bør barnets vækst og udvikling følges nøje af praktiserende læge for at sikre, at barnets vækst ikke påvirkes negativt af den veganske ernæring.

 

DU ER ET FORBILLEDE FOR DIT BARN

  • Børn kan spise sundt på mange måder. Sund og varieret mad er afgørende for, at dit barn trives, vokser og udvikler sig.

     

  • Du er ansvarlig for, at dit barn får sund mad, som dækker behovet for alle næringsstoffer - hvad enten maden er vegetarisk, vegansk eller sammensat ud fra andre kultur- eller kostprincipper.

     

  • Dine madvaner er det, som har størst betydning for dit barns fremtidige madvalg og vaner.

 

OM AMNING FOR DIG, DER LEVER VEGETARISK ELLER VEGANSK

  • Mødre, der ammer deres barn, og som lever vegansk eller som restriktiv vegetar, bør kontakte læge, sundhedsplejerske eller diætist vedrørende behovet for kosttilskud under amning. Der kan ligeledes være behov for ekstra tilskud til barnet.