Mælk og børn

• Stopper dit barn med at blive ammet, før det er 1 år, skal modermælken erstattes af modermælkserstatning
• I takt med at barnet bliver lidt ældre og vokser langsommere, skal mælken være mere mager. Først letmælk, senere helt mager mælk som skummetmælk, minimælk eller kærnemælk
• Tilskudsblandinger kan anvendes fra 6 måneder som en del af en varieret kost
• Alle slags drikkemælk og syrnede mælkeprodukter indeholder de samme vitaminer og mineraler – uanset fedtindhold
• Mælk direkte fra koen skal varmes før brug for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier: Giv mælken et hurtigt opkog, mens du rører, og køl hurtigt ned igen
• Ris-, soja-, havre-, mandeldrik og lignende produkter kan ikke bruges som modermælkserstatning eller ligeværdige alternativer til komælk – dette skyldes bl.a. et lavere naturligt indhold af vitaminer og mineraler

• Følg skemaet under “Mælk i barndommen”, og lad ikke dit barn få mere mælk end anbefalet – så er der også appetit tilbage til den øvrige mad
• Mælk og mælkeprodukter, som du bruger i madlavningen, tæller også med i dagens anbefalede mængde
• Der gælder samme mængder for mælk direkte fra koen som for mælk fra butikkerne
• Læs mere om mælk på mælken.dk

Man kan ikke selv finde ud af, om ens barn har allergi – kontakt derfor lægen, hvis du er i tvivl.

Hvis forældre eller søskende har eller har haft allergi – fx astma, børneeksem eller høfeber – har barnet større risiko for også at udvikle allergi.

Er dit barn disponeret for allergi, anbefales det:

• At du udelukkende ammer, indtil barnet er mindst 4 måneder – det nedsætter risikoen for, at barnet senere udvikler allergi
• Hvis ikke du kan amme eller må supplere med modermælkserstatning, skal det være en særlig – højt hydrolyseret – modermælkserstatning. Spørg din sundhedsplejerske
• Efter 4 måneder skal du lade dit barn spise og drikke det samme som alle andre børn i aldersgruppen. Der er ingen forebyggende virkning ved at give særlig mad, når barnet er ældre end 4 måneder

Er man overfølsom over for mælk, kan det skyldes mælkeallergi eller mælkeintolerance. Det er dog to vidt forskellige lidelser, hvad angår årsag, symptomer og omfang. Det er derfor vigtigt at skelne imellem disse.

Ved mælkeallergi reagerer kroppen med en allergisk reaktion mod mælkens proteiner, hvorimod ved laktoseintolerance er der en nedsat evne til at fordøje mælkens naturlige indhold af sukkerstoffet laktose.