Fødevareallergi

Afsnittet er skrevet af: Anne W. Ravn, aut. klinisk diætist, Aarhus Universitet

 

Nogle børn får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer. På denne side kan du læse, hvad du skal gøre, hvis dit barn er disponeret eller reagerer på fødevarer.

Hvem stiller diagnosen?

Man kan ikke selv finde ud af, om ens barn har fødevareallergi – en læge skal stille diagnosen. Hvis forældre eller søskende har eller har haft allergi (fx astma, børneeksem eller høfeber), har barnet større risiko for også at udvikle allergi.

 

Hvis dit barn er disponeret for allergi

Det anbefales, at du udelukkende ammer, indtil dit barn er mindst fire måneder. Modermælk medvirker til modning af barnets immunsystem og giver bl.a. en vis beskyttelse mod infektionssygdomme, eksem og astma.

Hvis ikke du kan amme, eller dit barn skal have supplerende modermælkserstatning, skal dit barn den første leveuge have såkaldt højt hydrolyseret modermælkserstatning. Efter første leveuge kan der anvendes almindelig komælksbaseret modermælkserstatning til raske spædbørn, som har brug for modermælkserstatning enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken. Din sundhedsplejerske kan vejlede herom.

Når dit barn begynder at få overgangskost, tidligst fra fire måneder og senest ved seks måneder, skal du lade dit barn spise og drikke det samme som alle andre børn i aldersgruppen.

Det tyder på, at allergi over for æg kan forebygges ved at lade barnet spise æg som en fast bestanddel af kosten et par gange ugentligt allerede fra 4-6-månedersalderen som en del af overgangskosten. Æggene skal være hårdkogte eller bagte, fx i brød.

Ammer du, skal du spise varieret og efter De officielle Kostråd. Du bør ikke fravælge potentielt allergifremkaldende fødevarer, da det ikke er vist at nedsætte risikoen for, at barnet udvikler fødevareallergi. Hvis du udelukker hele fødevaregrupper, kan det tværtimod føre til mindsket indtag af vigtige næringsstoffer, hvilket kan have en negativ effekt på dit og barnets helbred.

 

Om mælkeallergi
  • 1-2% af alle spædbørn udvikler mælkeallergi
  • Tal med din læge eller sundhedsplejerske, hvis dit barn får konstateret mælkeallergi, så du sikrer, at barnet får de næringsstoffer, det har behov for
  • De fleste børn vokser fra mælkeallergi. Ni ud af ti børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er tre år
  • Mælkeallergi skyldes overfølsomhed over for mælkens proteiner, som findes i mælk fra køer, får og geder m.v. Proteinerne findes også i laktosefri, uhomogeniseret, økologisk, biodynamisk og upasteuriseret mælk, som barnet derfor heller ikke tåler
  • Mælkeallergi kan kun behandles med en diæt, der er helt fri for mælkeproteiner. Sæt ikke dit barn på diæt, uden at der er en lægelig diagnose
  • Soja-, mandel-, ris- og havredrikke er ikke et alternativ til mælk, da plantedrikke og mælk har meget forskellige næringsstofsammensætninger
  • Mælk skal altid deklareres på alle færdigindpakkede fødevarer, og da det skal være nemt at få øje på, er det fremhævet med fed, kursiv, STOR eller understreget skrift. Læs altid varedeklarationen - også på produkter du kender; producenterne ændrer en gang imellem i sammensætningen. OBS! Nogle veganske produkter kan indeholde spor af mælk

Læs mere om mælkeallergi her

Om laktoseintolerance
  • Mælk indeholder laktose – et andet ord for mælkesukker. Modermælk indeholder dobbelt så meget laktose som mælk fra køer
  • Fra fødslen kan alle børn fordøje laktose, og 95% af alle etnisk danske bevarer denne evne hele livet
  • Hos nogle få børn svækkes laktosefordøjelsen i 2-6-årsalderen
  • Det er især børn af anden etnisk oprindelse end dansk, der bliver laktoseintolerante
  • Symptomerne er diarré, oppustethed og mavekneb – det er ikke farligt, men det er ubehageligt
  • Uden mælk er det vanskeligt at dække et barns behov for calcium via maden
  • De fleste med nedsat laktosefordøjelse kan drikke lidt mælk ad gangen uden at få symptomer – bedst når mælken indgår i et måltid sammen med anden mad
  • Der er mindre laktose i syrnede mælkeprodukter end i drikkemælk – her er laktosen blevet omdannet til mælkesyre under syrningen
  • Skæreost og smør indeholder så lidt laktose, at stort set alle laktoseintolerante kan spise begge dele
  • Man kan også købe laktosefrie mælkeprodukter – med samme indhold af næringsstoffer som i mælk

Læs mere om laktoseintolerance her

Om cøliaki (glutenintolerance)
  • Cøliaki eller glutenintolerans er en sygdom, som fremkaldes af proteinet gluten. Symptomerne kan være kroniske mavesmerter, kronisk diarré og oppustet mave. Cøliaki forekommer hos ca. 1% af befolkningen. Diagnosen skal stilles af en læge
  • Glutenproteinet findes i hvede, rug og byg. Børn med cøliaki tåler ingen former for hvede, spelt, rug, byg eller almindelig havre. Havre kan være forurenet i forbindelse med fremstilling af fødevarer. Vær derfor opmærksom på at anvende ”glutenfri havre” eller ”specialfremstillet havre”
  • Gluten kan introduceres i 4-6-månedersalderen til alle børn. Grød lavet på mel og flager, der indeholder gluten, skal introduceres i variation med grød, der ikke indeholder gluten og i stigende mængde
  • Symptomer på cøliaki forekommer tidligst, når spædbarnet får tilført glutenholdig mad. Får dit barn symptomer og efterfølgende stillet diagnosen cøliaki, skal I være opmærksomme på, at gluten kan findes i brød, kager, kiks, pasta, pizza og pitabrød. Gluten findes også i små mængder i rigtig mange forarbejdede fødevarer, pålæg, pølser, færdigretter, ketchup, slik og morgenmadsprodukter
  • Dit barn må gerne spise frugt, grønt, bønner, linser, kød, fisk, ris, kartofler, æg og mælk og kan også tåle en lang række glutenfrie kornsorter. Mange fødevarer findes i glutenfrie udgaver
  • Læs varedeklarationen. Alle glutenholdige kornsorter skal her være tydeligt fremhævede med fed, kursiv, STOR eller understreget skrift

Relateret indhold