Video: Sådan laver du den første grød til dit barn

Herunder finder du to videoer, som du kan bruge som guide til at lave grød til dit barn. I videoerne får du opskrifterne på grøden, og du kan også fornemme, hvilken konsistens, grøden skal have, når du skal servere den for barnet.

Grøden er et godt eksempel på et af de allerførste måltider, du kan servere for dit barn på 4-6 måneder. Grøden her er lavet på majsmel og boghvedemel, som er to gode meltyper at starte ud med. De giver en finddelt tekstur, og blød og cremet konsistens, og så er de milde i smagen.

Den første grød skal være tynd og cremet, og nærmest minde om en cremet suppe i konsistens. Med denne konsistens lærer barnet hurtigt at suge grøden fra en ske og synke den. I videoen herunder, kan du se, hvordan konsistensen kan være på din babys allerførste grød.

Her kan du se, hvordan du laver en tynd grød til dit barn:

Majsgrød

Grødens konsistens skal ændres over tid

I takt med at barnet bliver ældre og udvikler sine spiseevner, skal man justere grødens konsistens. Jo ældre barnet bliver, jo tykkere kan grøden være.

I videoen herunder kan man kan fornemme, hvordan en passende konsistens er på en tykkere grød.

Her kan du se, hvordan du laver en tykkere grød til dit barn:

Majsgrød Tyk