Hvad må mit barn spise? / Må mit barn spise...

Hvornår må børn må honning? Kan babyer tåle kanel? Og hvordan er det lige med riskiks, rosiner og spædbørn? Se hvilke fødevarer du skal passe på med at give og hvorfor.

Rigtigt mange forældre har spørgsmål om babyer og spædbørns kost og især hvad de må - og ikke må få at spise, I de første måneder af dit barns liv består kosten udelukkende af modermælk eller modermælkserstatning – men når dit barn nærmer sig 4 måneder, er det så småt ved at være tid til at introducere barnet for rigtig mad. Men hvad må baby egentlig få at spise?

Her finder du en overskuelig oversigt over en række forskellige fødevarer. 

 

Bær (frosne bær og hyldebær)

Vitaminer, mineraler og andre gode stoffer fra bær, frugt og grønt kan også fås ved at bruge de frosne varianter. For at undgå infektion fra frosne bær, skal de frosne bær koges i et minut, før de spises. 

Rå hyldebær indeholder giftstoffer som kan give kvalme, opkastning og diarré. Hos små børn skal der kun få bær til. Brug aldrig rå hyldebær i smoothies, men kog hyldebær i 15-20 minutter før du bruger dem.

Chiafrø / chiagrød

Der findes endnu ingen anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. chiafrø/chiagrød til børn. 

Indholdet af protein og kostfibre er højt i chiafrø, hvorfor chiafrø bør begrænses til de mindste.

Fedtstof i grøden

Familiens mad skal ikke være for fed, men det er vigtigt at børn frem til 1-års alderen får lidt mere fedt i maden end resten af familien. Man kan nemt gøre det ved at tilsætte 1 tsk fedt i hver portion grød og mosede grønsager og kartofler, eller give barnet lidt federe sovs. Sørg også for kun at bruge den mælk der anbefales til den alder dit barn har - Se mere om mælk til børn.

Fisk

Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner. Disse næringsstoffer er svære at få fra andre madvarer. Fisk inddeles typisk i fede fisk (fx laks, sild, makrel, hellefisk og ørred) og magre fisk (fx sej, torsk, rødspætte, rødfisk, kuller, kulmule og skrubbe). 

De officielle kostråd anbefaler at voksne spiser 350 g fisk om ugen. Man skal variere mellem fede og magre fisketyper, 200 g bør være fed fisk. I denne mængde er der taget højde for forureningen med fx kviksølv og dioxin. Det er altså sundere at spise fisk, end at lade være, fordi man vil undgå giftstoffer.

Det er også vigtigt, at børn spiser fisk. Der er ikke en særlig mængdeanbefaling for fisk til børn. Men børn anbefales at spise to hovedmåltider med fisk plus fisk til frokost ind i mellem. Ligesom voksne, anbefales børn at spise forskellige fisk, fx rødspætte, laks, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn og sild. Dog anbefaler Fødevarestyrelsen, at alle børn op til 14-års alderen undgår tunbøffer og andre friske udskæringer af de store rovfisk som tun, gedde og haj. Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at man ved selv relativt lave indtag kan få kviksølv i mængder, der kan være skadelige for børn.

Tun på dåse: Dåsetun indeholder typisk mindre kviksølv end tunbøffer, da der ofte er tale om mindre og yngre tunfisk, som ikke indeholder så meget kviksølv.  Børn over 3 år kan spise op til 1 dåse tun om ugen, men de bør undgå dåser med hvid tun eller albacoretun, som har et højere indhold af kviksølv. Børn under 3 år bør helt undgå tun på dåse. 

Få lækre fiskeopskrifter og tips til at få børnene til at spise (mere) fisk hos 2 gange om ugen.

 

Fuldkorn

Fuldkorn behøver ikke at være noget med hele kerner. Fuldkorn betyder at hele kornet med kim og skaldele er brugt, og det må gerne være malet til mel. Kornets / kernens kim er den del der kan spire til en ny plante. I kimen og lige under skallen findes de fleste vitaminer og mineraler, så fuldkornsmel er sundere end hvidt mel. Desuden binder skaldelene vand i tarmen, så de modvirker forstoppelse.

Indtag af kostfibre har en positiv sammenhæng med næringsstofindtaget og har positiv betydning for afføringens konsistens, herunder mindre risiko for forstoppelse. Et for højt kostfiberindhold i kosten kan dog medføre, at det er svært for små børn at indtage tilstrækkelig energi, og det er derfor vigtigt at sikre et afbalanceret indtag.

Børn kan fra 8 måneder begynde at spise fuldkornsbrød uden hele kerner (hele kerner eller synlige skaldele kan give løs afføring). Det er dog viggigt, at varierer mellem de lettere brød og de tungere fuldkornsbrød - ca. halvt af hver.

Se efter det orange fuldkornsmærke når du køber ind.

Gedemælk

Børn der er allergiske overfor komælk, tåler heller ikke mælk, ost og lignende fra ged, får eller hest.

Gluten

Gluten er et protein der findes i hvede, rug, byg og i en lidt anden form i havre. Nogle få mennesker udvikler overfølsomhed overfor gluten, en sygdom der kaldes cøliaki. Cøliaki er ikke en allergi. Den kan kun behandles med glutenfri kost og kan ikke helbredes.

Tidligere har man troet at man kunne forebygge cøliaki ved at vente med at give spædbørn glutenholdige kornprodukter indtil 6 måneders alderen. Forskning viser nu at det ikke hjælper, så der er ingen grund til at opretholde denne begrænsning. De almindelige mel- og grynprodukter kan bruges allerede til den første grød.

Gulerødder, kerner, nødder, popcorn og andre hårde fødevarer

Små børn kan have svært ved at få tygget de hårdere madvarer tilstrækkeligt. For at forhindre at et lille barn får noget galt i halsen, skal disse madvarer være blendede, revne eller fint hakkede (afhængig af alder og udviklingstrin) indtil barnet er omkring 3 år. Vær sikker på at barnet tygger rigtig godt før det får de gode gnavegrønsager hele eller i stave og stykker.

Honning

Børn under 1 år må ikke få honning, fordi den indeholder hvilestadier (sporer) af jordbakterier som kan give meget alvorlig sygdom. Spædbørns mavesyre er ikke skrap nok til at ødelægge bakteriesporerne, så bakterier der producerer gift kan udvikle sig i spædbarnets mavetarmkanal. Honning er helt ufarlig for større børn og voksne.

Kanel

Den mest almindelige kanel i Danmark er en sort der hedder kassiakanel. Den indeholder det naturlige aromastof kumarin, som kan give leverskader, hvis man får den i større mængder. De mindste børn (1-2 år) er mest udsatte, fordi de er små, og fordi de ofte får grød, som mange drysser med kanelsukker. Kanel bør begrænses i de mindstes mad og drikke. Et 2-årigt barn må højst få hvad der svarer til ¼ tsk kanel om dagen. Man kan bruge svagere kanelsukkerblandinger, variere toppingen til grøden og undgå de ting der giver mest kanel

Blandingsforholdet 4 spsk sukker og 1 tsk kanel giver en mild kanelsmag.

Kanelte indeholder meget kumarin. Fx bør et 4-årigt barn højst drikke 0,6 dl kanelte, og et 13-årigt barn højst 1,5 dl.

Er du vild med kanel, så find en specialbutik der sælger ægte kanel, Cinnamomum verum, også kaldet Ceylonkanel. Den er fri for kumarin.

Koffein

Koffein stimulerer centralnervesystemet, som er under udvikling gennem hele opvæksten. Selv et mindre indtag af koffein kan medføre forbigående adfærdsforandringer, fx forøget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst.

Børn bør derfor ikke indtage energidrikke og øvrige koffeinholdige drikke bør kun indtages i meget begrænsede mængder - og helt undgås hos børn under 3 år. 

Kokosfedt

Kokosfedt er blevet fremhævet som et sundt fedtstof. Men kokosfedtets sammensætning minder lang ganske meget om smørfedt, og det indeholder flere af de mættede fedtsyrer end smørfedt gør. Kokosfedt er fast ved stuetemperatur, og følger derfor tommelfingerreglen om at jo højere et indhold af mættet fedt, desto fastere er fedtstoffet. Indtag af mættet fedt bør ifølge de officielle kostråd minimeres.

Mælk (komælk)

Børn under 1 år bør ikke få komælk at drikke grundet proteinindholdet - her benyttes modermælk eller modermælkserstatning. Fra barnet er 9 måneder, kan der tilsættes op til 1 dl komælk i maden eller i grøden dagligt.

Børn i alderen 1-2 år anbefales 3,5-5 dl. mælk og mælkeprodukt om dagen af letmælkstypen.

Børn i alderen 2-6 år anbefales 2,5-5 dl. mælk og mælkeprodukt - brug skummetmælk, minimælk eller kernemælk, maks 0,5% fedt.

Læs mere om mælk til børn.

Nitrat

Alle planter optager nitrat fra jod og vand, og bruger det blandt andet til at danne protein. Nogle plantearter ophober større mængder nitrat fra den jord de vokser i. De gælder især spinat, rødbede, fennikel og selleri.

Små børn tåler ikke høje nitratmængder, så undgå disse grønsager frem til 6 måneders alderen, og giv dem derefter kun ca. hver 14. dag indtil 1 års alderen. Der er ikke grund til at udelukke de nitratrige grønsager helt. De er sunde, og det er vigtigt at prøve mange ting der smager forskelligt, så man bliver mere åben for dem senere.

Nitrat er farligt for små børn fordi bakterier kan omdanne nitrat til nitrit, der hæmmer blodets evne til at fragte ilt rundt i kroppen. Spædbørns blod er mere følsomt overfor dette end voksnes.

Persille

Brug det grønne drys med omhu. I mad til større børn og voksne, bør friske krydderurter serveres ved siden af retten, så man kun drysser på den mad der skal spises. Jordbakterier fra de rå urter kan nå at omdanne meget nitrat til nitrit i de rester man gemmer til næste dag.

Ved børn under 1 år anbefales det at undgå grønt drys på varm mad. Friske krydderurter og bladgrøntsager må gerne anvendes i varme retter, hvis de varmes grundigt igennem. Grønt drys på gerne bruges på kold mad. Al restemad med grønt drys skal kasseres.

Quinoa

Frøene fra quinoa anvendes ligesom korn. Quinoafrøene har et højt indhold af protein på 12-14 % og indeholder i modsætning til fx ryg, hvede og byg ikke gluten.

Grød af quinoa kan gives i variation med andre grødprodukter, men bør ikke være første valg pga. det høje proteinindhold. 

Rabarber

Rabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Bruger du rabarber mere end en sjælden gang, er det godt at tilsætte ‘Nonoxal’ (calciumklorid) under kogning. Det forhindrer, at saften i rabarberne reagerer med kroppens kalk, hvilket ellers kan give ubehagelige reaktioner på tænderne. Madvarer, der indeholder store mængder oxalsyre, kan hæmme optagelsen af calcium fra tarmkanalen.

Ris, riskiks, risdrik og rismelgrød

Ris kan sagtens indgå i en sund kost, men varier, så barnet ikke kun får ris. Ris har et naturligt indhold af grundstoffet arsen. Får man arsen gennem mange år, øger risikoen får at få kræft. Arsen er ikke farligere for børn end for voksne, men fordi børnene er mindre, får de forholdsvis mere arsen pr kg kropsvægt.

Indholdet varierer med jordbunden, og det kan svinge meget mellem forskellige lokaliteter indenfor det enkelte land. Man kan altså ikke udpege ris fra et enkelt land som bedre eller værre end ris fra et andet.

Små børn bør ikke spise rismelsgrød eller kogte ris hver dag, og alle børn bør helt undgå riskiks og risdrik. Så reducerer man den samlede belastning med arsen.

Rosiner

Små børn under 3 år bør ikke spise mere en 50 g rosiner om ugen, men større børn må gerne få mere. Rosiner kan have et højt indhold af den kræftfremkaldende svampegift ochratoksin A. Giften er der fordi der kan komme skimmelsvamp (mug) under produktion og i lagre. De er ikke forskel på om rosinerne er økologisk eller konventionelt dyrket.

Man har ikke fundet stoffet i andre tørrede frugter.

Salt

Især i spædbarnets mad skal saltindholdet være begrænset, fordi barnets nyrer ved fødslen ikke er fuldt udviklet. Salt er med til at give forhøjet blodtryk hos voksne, så det er en god ide ikke at vænne børn til at synes godt om salt. Undlad at tilsætte salt til den første mad, barnet får. Når barnet er lidt ældre, kan det godt spise med af familiens mad, hvis grøntsager og den øvrige mad kun saltes let.

Sodavand og saftevand

Søde drikke øger risikoen for overvægt, og øger lysten til søde sager. Man vænner sig til at alting smager sødt. Sodavand, saft og light drikke indeholder syre der kan give skader på tænderne, også selv om det er en sukkerfri drik.

Frugtsaft indeholder lige så meget sukker som sodavand.

Sukker

Halvdelen af alle danske børn mellem 4 og 14 år får for meget sukker. Omkring 80% af det sukker børn får kommer fra sodavand, slik, kage, og chokolade.

Sukker tager appetitten, så de søde ting kommer til at tage pladsen for den rigtige mad. Der er altså risiko for man at barnet ikke får vitaminer og mineraler nok.

Æg

Fra barnet er 6 måneder, kan du give æg ind imellem som del af en varieret kost. Barnet kan få hårdkogt æg. Du kan også bruge æg i farsretter, postejer, æggepandekager og kager.

Fødevarestyrelsen fraråder ikke længere brugen af rå æg til hjemmelavet is, råcreme og lignende hvor æggene ikke er varmet op. Men det er stadig en god idé at bruge pasteuriserede æg, når man laver mad til små børn, der er mere sarte end voksne. Selv om æggene er erklæret salmonellafri, er der altid en minimal risiko for at der alligevel skulle være et æg, der er inficeret. Brug derfor pasteuriserede æg, hvis du gerne vil lave omelet eller røræg, hvor ægget ikke bliver varmet helt igennem.

Mad til børn i alderen..