Mælk og børn

Mælk spiller en stor rolle gennem barndommen. De fleste børn i Danmark trives godt med mælk og mælkeprodukter.

Mælk i barndommen

Alder	Mælketype	Mængde
0-6 måneder	Modermælk, modermælkserstatning	Apptitten er forskellig - pres ikke dit barn til at spise. Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.
6-9 måneder	Modermælk, modermælkserstatning	Modermælk eller modermælkserstatning, 2-3 måltider. Hvis modermælkserstatning_ ca. 7,5 dl..
9-12 måneder	Modermælk, modermælkserstatning og syrnede mælkeprodukter Komælk i maden - valgfri type Syrnede mælkeprodukter af sødmælkstypen - undgå produkter med højt proteinindhold som fx skyr, fromage frais, ymer, ylette og hytteost indtil barnet er 2 år.	Total 5-7,5 dl. mælk og mælkeprodukt om dagen ved 9 mdr - trappes ned til 3,5-5 dl. ved 1 år. Under 1 dl. pr. dag. 1/2 dl. stigende til 1 dl. ved 1 år
1-2 år	Letmælk og syrnede mælkeprodukter med maks. 0,5 % fedt, undgå proteinrige surmælksprodukter (over 3,5 g. protein pr. 100 g.)	Totalt 3,5-5 dl. mælk og mælkeprodukt om dagen
Fra 2 år	Skummetmælk, minimælk eller kernemælk, maks. 0,5 % fedt. Nogle børn kan have behov for at drikke letmælk frem til de er 3 år - tal med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl. Syrnede mælkeprodukter maks. 0,7 % fedt.	Børn på 2-5 år: 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 10 g ost om dagen (1/2 skive) eller 300 ml mælk eller mælkeprodukt om dagen, hvis barnet ikke spiser ost. Børn på 6-9 år: 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 15 g ost om dagen (3/4 skive) eller 325 ml mælk eller mælkeprodukt om dagen, hvis barnet ikke spiser ost. Børn fra 10 år samt voksne: 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 20 g ost om dagen (1 skive) eller 350 ml mælk og mælkeprodukt om dagen, hvis barnet ikke spiser ost.

Hvorfor er det vigtigt at børn får mælk?

Mælkeprodukter indeholder proteiner og calcium, som er nødvendige for barnets normale vækst og knogleudvikling
Mælk indeholder bl.a fosfor, B2-vitamin og B12-vitamin, som alle er vigtige næringsstoffer for kroppen

Hvilken mælk skal mit barn have?

Stopper dit barn med at blive ammet, før det er 1 år, skal modermælken erstattes af modermælkserstatning
I takt med at barnet bliver lidt ældre og vokser langsommere, skal mælken være mere mager. Først letmælk, senere helt mager mælk som skummetmælk
Alle slags drikkemælk og syrnede mælkeprodukter indeholder de samme vitaminer og mineraler – uanset fedtindhold
Mælk direkte fra koen skal varmes før brug for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier: Giv mælken et hurtigt opkog, mens du rører, og køl hurtigt ned igen
Ris-, soja-, havre-, mandeldrik og lignende produkter kan ikke bruges som modermælkserstatning eller ligeværdige alternativer til komælk – dette skyldes bl.a. et lavere naturligt indhold af vitaminer og mineraler
Tilskudsblandinger kan anvendes fra 6 måneder, som en del af en varieret kost

Hvor meget mælk skal mit barn have?

Følg skemaet under “mælk i barndommen”, og lad ikke dit barn få mere mælk end anbefalet – så er der også appetit tilbage til den øvrige mad
Mælk og mælkeprodukter, som du bruger i madlavningen, tæller også med i dagens ration
Der gælder samme mængder for mælk direkte fra koen som for mælk fra butikkerne

Har du mistanke om at din baby eller barn ikke tåler mælk?

Man kan ikke selv finde ud af, om ens barn har allergi – kontakt derfor lægen, hvis du er i tvivl

Hvis forældre eller søskende har eller har haft allergi – fx astma, børneeksem eller høfeber – har barnet større risiko for også at udvikle allergi

Er dit barn disponeret for allergi, anbefales det:

At du udelukkende ammer, indtil barnet er mindst 4 måneder – det nedsætter risikoen for at barnet senere udvikler allergi
Hvis ikke du kan amme eller må supplere med modermælkserstatning, skal det være en særlig – højt hydrolyseret – modermælkserstatning. Spørg din sundhedsplejerske
Efter 4 måneder skal du lade dit barn spise og drikke det samme som alle andre børn i aldersgruppen. Der er ingen forebyggende virkning ved at give særlig mad, når barnet er ældre end 4 måneder

Er man overfølsom over for mælk kan det skyldes mælkeallergi eller mælkeintolerance. Det er dog to vidt forskellige lidelser hvad angår årsag, symptomer og omfang, og det er derfor vigtigt at skelne imellem disse.

Ved mælkeallergi reagerer kroppen med en allergisk reaktion mod mælkens proteiner, men ved laktoseintolerance er der en nedsat evne til at fordøje mælkens naturlige indhold af sukkerstoffet laktose.