Mælkesukker og laktoseintolerance

Har du mistanke om at din baby eller barn er mælkeintolerant og har svært ved at fordøje mælkesukker kan du læse mere her.

 

Hvad er laktose?

Mælkesukkeret laktose er en sukkerart, der findes helt naturligt i mælk. Laktose er en vigtig energikilde for spædbørn, og de er gode til at fordøje det. Modermælk indeholder næsten dobbelt så meget laktose som mælk fra køer. Fra fødslen kan alle børn fordøje laktose – og ca. 95% af alle danskere bevarer denne evne hele livet.

Der er forskel på børn og voksnes evne til at nedbryde laktose. Børn har en særdeles god evne til at optage mælkesukker (laktose). Men hos nogle børn svækkes laktosefordøjelsen i 2-6-årsalderen. Det er især børn af anden etnisk oprindelse end dansk, der bliver laktoseintolerante grundet genetiske faktorer.


Hvad er laktoseintolerance?

Laktoseintolerans betyder, at man har nedsat evne til at fordøje mælkesukker (laktose). Det er ikke en allergi, og de fleste tåler fortsat mælk i mindre mængder ad gangen.

Når man indtager mælk eller et mælkeprodukt, vil kroppen gå i gang med at nedbryde og optage madens næringsstoffer, bl.a. mælkesukkeret laktose. Laktosen nedbrydes normalt i tyndtarmen ved hjælp af enzymet laktase, som spalter laktose til enkelte sukkermolekyler. Dette sker normalt helt af sig selv.

Personer med laktoseintolerance har en nedsat produktion af laktase eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen. Når mælk indtages og finder sin vej ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal. Manglen på laktase i tarmen kan give ubehag, når man indtager mælkesukker (laktose).

 

Symptomer på laktoseintolerans

Laktoseintolerance giver ubehag som mavesmerter, luft og rumlen i maven og diarre. Tilstanden er ikke farlig, og symptomerne kan mindskes hvis man sørger for at spise lidt mindre laktose ad gangen, så enzymerne når at følge med.

Symptomerne kan også skyldes andre sygdomme, derfor er det kun en læge der kan stille diagnosen.

Man behøver ikke droppe al mælk

Uden mælk er det i praksis umuligt at dække et barns behov for calcium via maden. De fleste med nedsat laktosefordøjelse kan stadig drikke 1-2 dl mælk ad gangen uden at få symptomer. Det er bedst når mælken indgår i et måltid sammen med anden mad, så tømmes mavesækken langsommere, og enzymerne kan følge med.

  • Der er mindre laktose i syrnede mælkeprodukter end i drikkemælk – her er laktosen blevet omdannet til mælkesyre under syrningen
  • Skæreost indeholder så lidt laktose, at stort set alle laktoseintolerante kan spise ost uden problemer
  • Man kan også købe laktosefrie mælkeprodukter – med samme indhold af næringsstoffer som i mælk

 

Hvis du udelukker mælk fra barnets kost

  • Tal med din læge, sundhedsplejerske eller diætist om, hvordan du dækker barnets næringsbehov uden mælk i kosten
  • Plantedrikke som soya -, mandel -, ris – og havredrikke kan ikke erstatte mælk, da næringsstofindholdet er helt anderledes

 

Kilder

Astma-Allergi Danmark; Allergi over for mælk. Lokaliseret den 2. juli 2020 på https://allergi.astma-allergi.dk/foedevareallergi/hvadskalduundgaa/maelk

Fødevarestyrelsen: Soja-, ris- og havredrik. Lokaliseret den 2. juli 2020 på https://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/soja-ris-og-havredrik/

 

Relateret indhold