Kræsen eller..?

Afsnittet er skrevet af: Annemarie Olsen, ph.d., lektor på FOOD, Københavns Universitet

 

De fleste smagspræferencer er tillærte

Børn bliver født med præferencer for sød smag, samt lav accept af sur og bitter smag, men derudover er de fleste præferencer tillærte.

Allerede i den sidste del af graviditeten begynder den første smagslæring at finde sted, idet fosteret eksponeres for aromastoffer fra moderens mad gennem fostervandet. Denne læring fortsætter under amningen via modermælken, hvor smagen også varierer fra gang til gang afhængigt af moderens kost.

Ifm. overgangskosten begynder barnet selv at interagere direkte med fødevarer, og her er der rig lejlighed til at præsentere barnet for en række smage og teksturer (konsistens og mundfølelse). Her er det en god idé at lade dit barn eksperimentere lidt; røre, undersøge, dufte, smage og evt. lege lidt med maden.

Meget tyder på, at selvom vores smagspræferencer kan ændre sig gennem hele livet, tager vi i stor udstrækning vores præferencer med os fra barndommen ind i voksenlivet. Derfor er der mange, der har fokus på at give netop børn præferencer for sund kost.

 

Prøv ny mad

Der er mange grunde til, at det er hensigtsmæssigt, at børn lærer at sætte pris på en række forskellige madvarer; det er både forbundet med større variation i kosten og højere indtag af frugt og grønt. Det gør det altså ”nemmere” at spise sundt og få næringsstoffer nok, hvis man kan lide mange ting.

Mange forældre oplever, at deres børn er skeptiske, kritiske eller direkte afvisende overfor ny mad – det er helt almindeligt. Derudover oplever mange familier perioder, hvor deres barn ikke vil spise bestemte madvarer.

At være kræsen handler om at afvise et bredt spekter af kendte fødevarer, mens afvisning af nye fødevarer kaldes neofobi. Ofte hænger de to ting sammen. I takt med at barnet bliver ældre og smager flere og flere madvarer, er det typisk, at maden vil føles mindre fremmed, og barnet derfor vil have mere lyst til at spise den.

Nogle forældre italesætter deres børn som ”kræsne”. Det er ikke hensigtsmæssigt. De færreste børn bryder sig om at blive kaldt kræsne, og det kan fungere selvopfyldende og forstærke adfærden. Man kan i stedet tale om et positivt koncept som madmod, som man kan have mere eller mindre af – også i en given situation.

 

Sådan går det nemmere 

Der er en række ting, man kan gøre, for at øge sandsynligheden for en god oplevelse i spisesituationen. Her kommer de vigtigste:

• Hvis det er muligt, så lad barnet hjælpe til med at lave mad i det omfang, deres alder og kompetencer giver mulighed for
• Sørg for en god overgang fra evt. andre aktiviteter, som barnet var i gang med forinden, og skab en god stemning omkring spisebordet
• Invitér og opfordr dit barn til at smage på maden, men respektér, hvis der er noget, barnet ikke vil prøve
• Servér maden på en overskuelig måde (og uden at blande forskellige madvarer sammen), så barnet selv kan vælge til og fra
• Lad barnet spytte maden ud igen, hvis det ikke kan lide smagen eller teksturen
• Ofte vil det hjælpe at servere maden flere gange (typisk 8-10 gange, men nogle gange flere!), før børnene udvikler præferencer for den. Vær tålmodig og giv ikke op
• Mad kan ofte tilberedes eller serveres på mange måder – det kan eksempelvis sagtens tænkes, at kogt kartoffel er et større hit end kartoffelmos
• Undgå, at servere snacks lige før måltiderne, så der er større sandsynlighed for, at barnet er sultent, når I skal spise
• Undgå, at tilbyde barnet belønninger for at spise maden (på sigt vil det øge barnets præferencer for belønningen i stedet for den mad, der spises for at få belønningen)

 

Du er en rollemodel

Børn er meget opmærksomme på, hvordan andre reagerer på den mad, der serveres – og det gælder både ift. børn og voksne, der kan fungere som rollemodeller for barnet. Vær derfor opmærksom på, hvad du selv gør samt de signaler, du sender.

Hvis du eksempelvis gerne vil lære dit barn at have en åben og nysgerrig tilgang til at smage på ny mad, så vis, at det også er sådan, du selv møder ny mad.

Du kan også udfordre dig selv med at prøve mad, du ellers ikke kan lide. På den måde viser du barnet, at du også smager på mad flere gange.

Fra en tidlig alder er børn opmærksomme på, om alle spiser det samme. Serverer du eksempelvis vand til dit barn, så drik det samme selv.

Når børn spiser, kan de være meget umiddelbare i deres reaktioner og bedømmelser af maden – og det kan påvirke andre børn både positivt og negativt, afhængigt af udfaldet. I stedet for at komme med en afvisende smagsdom som ”ad”, kan du i stedet invitere børnene til at beskrive, hvad de smager og oplever samt komme med forslag til, hvad man kan gøre for at tilpasse maden til deres smag (fx tilføje krydderier, fjerne en ingrediens, servere maden koldere etc.). På den måde inviterer du børnene til at blive bevidste om og tage ejerskab over deres smagspræferencer, og hvordan mad kan tilpasses ift. disse.