Mad til barn på 9-12 måneder
Nu kan dit barn sidde med ved bordet i sin høje stol og spise stort set det samme som resten af familien.
På denne side finder du svar på nogle af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med spise- og drikkesituationer med børn på 9-12 måneder. Alle anvisninger er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad til spædbørn og småbørn.
Hvad kan dit barn lige nu?
- Tygge lidt grovere mad i passende bidder
-
Sidde selv i højstol - brug stol med fodstøtte
- Bruge tommel- og pegefinger til at tage maden med
- Vil gerne prøve at spise selv med ske og gaffel
- Drikke af kop med begge hænder
Hvordan spiser dit barn?
- Du kan begynde afvænning fra flasken – dit barn skal helst være vænnet helt fra flasken, når det er 1 år
- I kan fortsætte amning til dit barn er 1 år, eller længere, hvis I hygger jer med det. Stop, når du eller dit barn ønsker det
- Efter 9 måneder fungerer amning som hygge, noget at drikke eller som et mellemmåltid
- Amning om natten er ofte ikke nødvendigt – det kan nedsætte appetitten om dagen
- Modermælk eller modermælkserstatning er stadig barnets drikkemælk
- Dit barn spiser med fingrene og øver sig i at spise med ske
- Kan bide af et stykke rugbrød og er god til at tygge
Hvad kan dit barn spise?
- Fra 9 måneder kan barnet spise næsten det samme som resten af familien
- Tilsæt 1 tsk. fedtstof til hovedmåltiderne, indtil barnet er 1 år – variér mellem smør, olie og margarine, men vælg overvejende planteolier
- Indtil barnet er 1 år, anbefales lidt fedtstof på brødet under pålægget, hvis der ikke bruges smørbart pålæg, der indeholder fedt.
- Maden skæres i små stykker, men skal ikke moses
- Tilbyd løbende dit barn nye fødevarer. Variation i maden sikrer, at dit barn får alle de forskellige næringsstoffer, kroppen har brug for, og medvirker til at forebygge kræsenhed
-
At der er variation i maden betyder, at der spises forskellige typer kød, fisk, grøntsager, frugt, brød og mælkeprodukter
- Giv dit barn mad, der skal tygges – det træner mundbevægelserne og dermed taleudviklingen
Hvilke fødevarer kan du bruge?
- Brød (uden hele kerner), kartofler, ris, bulgur og pasta – gerne fuldkornsvarianter
- Alle slags kogte eller revne grøntsager – halvdelen bør være grove som fx gulerødder, kål og linser samt bønner, der er iblødsat og kogt efter anvisningerne. Spinat, rødbede, selleri, rucola og fennikel kun ca. hver 14. dag
- Al frugt – rå i små stykker eller kogt (frosne bær skal koges op)
- Æg og al slags ost (dog ikke råmælksost), kød, fjerkræ og indmad. Kød anbefales dagligt, da det indeholder jern og zink samt andre næringsstoffer, som barnet har brug for
- De fleste slags fisk (fx laks, sild, makrel, torsk, sej, rødspætter) samt rejer, muslinger og rogn – dog ikke de store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tun (heller ikke dåsetun). Fisk anbefales to gange om ugen som hovedret og flere gange som pålæg
- Variér mellem forskellige slags bælgfrugter, fisk, kød, indmad, korn, grøntsager og frugt
- Komælk i maden – under 1 dl om dagen. Brug den slags mælk, I har i køleskabet
- Syrnede mælkeprodukter af sødmælkstypen fra 9 måneder i små portioner (½ dl stigende til 1 dl ved 1 år)
Hvad kan dit barn drikke?
- Modermælk eller modermælkserstatning
- Vand fra den kolde hane
- Tilskudsblandinger kan anvendes fra 6 måneder som en del af en varieret kost
Hvor meget skal dit barn spise og drikke?
- Barnet kan ikke spise ret meget af gangen og har derfor brug for 3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider om dagen
- Pres ikke dit barn til at spise mere, end det selv har lyst til – fokusér i stedet på at skabe hyggeligt samvær omkring måltidet
- Bliver dit barn let forstoppet, så tilbyd ekstra vand til måltiderne. Spørg din sundhedsplejerske eller læge til råds
- 9 måneder: Den samlede mælkemængde inkl. syrnede mælkeprodukter er højst ¾ liter
- Frem mod 1-årsalderen skal den daglige mælkemængde trappes ned til 3,5 dl – 5 dl (½ liter) om dagen
Hvad skal du undgå?
- Små børn har ikke behov for is, kager, slik, søde drikke (saftevand, juice, sodavand og lignende) samt klemposer med frugt, da de har et højt sukkerindhold. Når børn får søde sager, mister de appetitten til måltiderne, og man risikerer, at de ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler
- Giv ikke honning i de første 12 måneder - kan indeholde jordbakterier, der kan give barnet en alvorlig forgiftning
- Undgå komælk som drikkemælk
- Hold igen med salt og stærke krydderier
- Giv ikke dit barn skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt (med over 3,5 g protein pr. 100 g) de første 2 år
- Undgå spinat, rødbeder, selleri, rucola og fennikel i større mængder - brug kun ca. hver 14. dag
- Brug ikke ”grønt drys” på varm mad. Friske krydderurter og bladgrøntsager må kun anvendes i varme retter, hvis de varmes grundigt igennem. Grønt drys må gerne bruges på kold mad. Al restemad med grønt drys skal kasseres
- Børn under 3 år skal ikke spise store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tun (heller ikke dåsetun). Disse fiskearter ophober kviksølv i kødet
- Giv ikke dit barn mere end 50 gram rosiner om ugen, da de kan indeholde svampegift
- Tørrede abrikoser bør være økologiske pga. højt indhold af sulfitter i konventionelle tørrede abrikoser
- Undgå hele vindruer, nødder, kerner, peanuts, popcorn, pastiller og bolcher samt stykker af rå, hårde grøntsager som fx gulerødder, før dit barn er ca. 3 år, da de er lette at få galt i halsen
- Undgå riskiks og risdrik – de indeholder stoffet uorganisk arsen
- Undgå regelmæssig brug af kanel – fx som kanelsukker på grød. Laver du engang imellem kanelsukker, er ¼ tsk. kanel til 1 spsk. sukker en passende blanding
- Undgå alle former for te - også iste, da te reducerer optaget af jern fra kosten og kan indeholde problematiske stoffer ud over koffein
Vitamintilskud
Giv dit barn tilskud af D-vitamin – 10 mikrogram dagligt (medmindre barnet dagligt drikker 800 ml modermælkserstatning eller mere med mindst 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml)
Forslag til dagens måltider
| 9-12 måneder - forslag til dagens måltider | |||
| Drikkevarer |
Modermælk eller modermælkserstatning Mælk trappes gradvist ned fra 7,5 til 3,5-5 dl i denne periode Vand i kop fra den kolde hane Kan dit barn drikke mere mælk end anbefales, slukkes resten af tørsten med vand. |
||
| Morgen | Et stykke groft brød med smør og en lille portion yoghurt natural eller tykmælk med havregryn og bær | Havregrød med kompot af fx jordbær | |
| Formiddag | Bolle med skæreost, melon | Brød med æg, ost, marmelader og frugtstykker | Brød med smør, æg og tomater |
| Frokost | Øllebrød med lidt modermælk/modermælkserstatning og revet æble | Rugbrød med fx torskerogn og agurk | Middagsrester |
| Eftermiddag | Pitabrød med skinke og majs | Rugbrød med pålæg, fx makrel, avokado, ærter, kogt eller revet gulerod | Bolle med smøreost og blomme |
| Sen eftermiddag | Banan, brød med leverpostej | Tykmælk med revet rugbrød og pære | Frugtmos med gryn, modermælk/modermælkserstatning |
| Aften | Fisk med grøntsager og ris | Kogt/stegt champignon, kartoffel, kødtern | Kartofler, grøntsager, kylling og sovs |
Relateret indhold
Hvad må mit barn spise, og hvad skal jeg passe på?
Hvilke næringsstoffer er vigtige for børn? Må mit barn spise honning? Hvornår må børn spise æg? Find svar på de mange spørgsmål her i opslagsværket.
Opskrifter fra 9-12 måneder
Barnet kan nu stort set spise det samme som resten af familien. Maden skæres i små stykker, men skal ikke moses. Barnet spiser med fingrene og øver sig i at spise med ske.
Spisetid - en hyggelig samlingsstund
Spisevaner grundlægges tidligt gennem de oplevelser barnet får, når I spiser sammen. Det er derfor vigtigt at have fokus på stemningen omkring spisebordet. Få tips til at skabe en god stemning, når I samles til måltider.
Kræsen eller..?
Et kræsent barn kan give anledning til mange bekymringer. Det er dog naturligt, at dit barn er kritisk over for ny mad, og mange familier oplever perioder, hvor deres barn ikke vil spise bestemte madvarer. Find gode råd her.