Opskrifter: Mad til små børn
Her på siden finder du opskrifter på mad til børn fra 4-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder.
Få inspiration til sunde, nemme og velsmagende opskrifter på mad til både dit barn såvel som resten af familien. Du finder både opskrifter på morgenmad, snacks, frokost og aftensmad, samt masser af tips og tricks.
Opskrifterne er udviklet ud fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens anbefalinger af ekspert i mad og ernæring til de mindste Kirsten Mikkelsen Ravnbøl. Kirsten har mere end 20 års erfaring med opskrifter og viden om børns udvikling og nyder at finde på mad til de helt små.
Læs om Kirsten Mikkelsen Ravnbøls tanker bag de mange lækre opskrifter, hvilke køkkenredskaber der er gode at erhverve sig, om opbevaring af maden mm. lige her.
Opskrifter fra 6-9 måneder
Grød og mos gøres løbende grovere. Når I er godt i gang med skemaden, kan dit barn begynde at spise familiens mad. Lad gerne barnet røre ved mad og ske, da det giver en god sanseoplevelse.
Opskrifter fra 9-12 måneder
Barnet kan nu stort set spise det samme som resten af familien. Maden skæres i små stykker, men skal ikke moses. Barnet spiser med fingrene og øver sig i at spise med ske.