Sådan laver du mos til børn

  • Kartofler er et godt udgangspunkt for mos – de har en mild smag
  • Variér smagen ved også at tilsætte andre grønsager i mosen – men lad kartoflerne fylde mest, så barnet bliver mæt
  • Fra 6 måneder kan du bruge alle slags grønsager – tilsæt fx gulerødder, broccoli, og grønne bønner. Brug kun spinat, rødbede, fennikel og selleri ca. hver 14. dag

 

Kartoffelmos med grønsager – det skal du bruge

  • 125 gram kartofler
  • 75 gram grønsager
  • 1-2 dl vand
  • 1 tsk. smør, olie eller plantemargarine
  • ½ dl modermælk eller færdigblandet modermælkserstatning

 

Kartoffelmos med grønsager – sådan skal du gøre

  • Skræl kartofler og rens friske grønsager
  • Frosne grønsager behøver ikke at tø op før de koges
  • Læg kartofler og grønsager i en lille gryde – hæld vand på, til det dækker
  • Bring gryden i kog under låg – og skru ned, når det koger
  • Kog kartofler og grønsager i ca. 15 minutter – eller til de er møre – under låg, mens vandet bare lige bobler
  • Hæld vandet fra
  • Mos grønsagerne med en gaffel, brug en blender eller pres med en ske gennem en si, hvis konsistensen skal være finere
  • Hvis du blender kartofler alene, bliver konsistensen mere klistret
  • Rør fedtstof i, tilsæt modermælk eller modermælkserstatning og lad mosen køle af til spisetemperatur

Kød og fisk

  • Tilsæt lidt findelt kød eller fisk dagligt fra 6 måneder – øg mængden efterhånden som barnet vænner sig til en grovere mos

Tip

Lav en grønsagssovs af porre, gulerødder etc. til mos og kød

 

Video: Sådan laver du mos til dit barn

I videoen kan du se, hvordan du laver en lækker, cremet og blød mos til dit barn, som er fyldt med grøntsager. Mosen er baseret på kartoffel, og så er der også spidskål og gulerødder i, som giver ekstra smag, farve og næringsstoffer til dit barn.

Det er en god idé at afprøve mos med mange forskellige frugter og grøntsager for at eksponere dit barn for så mange forskellige smage som muligt. Det kan nemlig være med til at mindske sandsynligheden for, at dit barn udvikler særlige præferencer for bestemte madvarer senere i livet.

Videoen viser også, hvordan en passende konsistens på den allerførste mos til barnet på 4-6 måneder skal være.

Relateret indhold