Næringsstoffer

59 % af al calcium vi får, kommer fra mejeriprodukter – 37% fra mælk, yoghurt og lignende og 22% fra ost. Man kan også få calcium fra andre madvarer. Fx får vi 9% af vores calcium fra brød og kornprodukter og 4% fra grønsager.

Ud over at være vores største calciumkilde, er mælk og mejeriprodukter en rigtig god kilde, fordi mælkecalcium er nemt at optage fra maden. Det er sværere at optage calcium fra fx spinat, mandler og bønner, der ellers også indeholder store mængder.

I den danske madkultur er det naturligt at spise og drikke mælk og mejeriprodukter hver dag. Hvis man udelukker mælk og mejeriprodukter fra kosten, er det betydeligt sværere at opfylde anbefalingerne for, hvor meget calcium, man bør spise hver dag.

For børn er det i praksis umuligt at spise så mange grøntsager og kornprodukter, at calciumbehovet bliver dækket. Derfor skal børn med fx mælkeallergi have et calciumtilskud på 500 mg dagligt.

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Fra maj til september er solens stråler kraftige nok til at give vores daglige behov for D-vitamin. Resten af året, oktober til april, er der dog ikke kraft nok i solstrålerne på vores nordlige breddegrader - her er det vigtigt at få nok D-vitamin gennem kosten og kosttilskud.

Den vigtigste D-vitaminkilde i maden er fed fisk, fx sild, makrel, og laks. Der også lidt D-vitamin i æggeblomme, kød og fede mælke- og mejeriprodukter.

De mindste børn, som er særlig sarte over for solstråler, skal have et D-vitamintilskud uanset årstid, fra de er 2 uger, indtil de er 4 år. Drikker barnet dagligt 800 ml modermælkserstatning eller mere med mindst 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml, får det dog nok D-vitamin via modermælkserstatningen og skal derfor ikke have tilskud af D-vitamin.

Alle voksne og børn fra 4 år anbefales at tage et kosttilskud med 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret (fra oktober til april).

Børn, der har mørk hud eller har tildækkede arme og ben om sommeren, skal have D-vitamintilskud hele barndommen.

Børn, der er født til tiden, har jerndepoter, der - sammen med modermælk - dækker deres behov indtil ca. 6-månedersalderen. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at spædbørn i alderen 6-12 måneder skal have en jernrig overgangskost:

• Barnet skal have modermælk eller modermælkserstatning som en del af kosten indtil 1 år
• Fra 6 måneder skal barnet have lidt findelt kød, fjerkræ, bælgfrugter og fisk hver dag
• Fra 1-årsalderen må barnet gerne få komælk. Men den samlede mængde komælk må ikke være over ½ liter – der skal nemlig være plads til andre madvarer, så de også får jern nok. Små børn, der drikker mere komælk end anbefalet, risikerer at drikke sig mætte i mælk
• Giv barnet varieret mad, der er rig på bælgfrugter, kød, fisk, fjerkræ, fuldkornsbrød, gryn og grønne grønsager. Sørg for, at der er frisk frugt og grønt til måltiderne. C-vitaminet fremmer optagelsen af jern fra vegetabilske produkter

Små børn skal godt nok bruge protein til at vokse af, men de tåler ikke store mængder. Nyrerne bliver gradvis mere effektive i løbet af det første leveår. Fra 1-årsalderen kan de effektivt udskille resterne fra proteinomsætningen. Derfor må man ikke give børn under 2 år mælkeprodukter med ekstra højt proteinindhold, fx skyr, kvark, ymer, ylette eller proteinberiget mælk.

Selvom ost også indeholder meget protein, må børn godt få små mængder af ost fra 6 mdr. og på brød fra 8 mdr. Forskellen mellem skyr og ost er, at mælkeproduktet kan spises med ske i større portioner, mens ost typisk spises sammen med noget andet og i små mængder.

altomkost.dk
maelken.dk