Tomatsauce

– den gode og nemme

 

Det skal du bruge

2 fed hvidløg
1 spsk olie
400 g hakkede tomater fra karton eller glas
½ tsk sukker
1 knivspids salt

 

Sådan gør du

Pil og halver hvidløgene. Skær dem i tynde skiver.

Varm olie på en pande ved god varme. Steg hvidløg til de lige er blevet gyldne.

Lad olien blive på panden, men tag hvidløgene op med en ske og kassér dem.

Kom herefter tomaterne på panden sammen med sukker og salt. Lad tomatsaucen småsimre ved meget svag varme i ca. 20 minutter. Rør undervejs.

Blend saucen med stavblender direkte på panden eller i blenderglas til pureret.