Fiskebøffer
2 voksne og 2 små børn
Tilberedningstid: 30 minutter
Det skal du bruge
400 g fiskekød fx sej, mørksej eller torskefilet
½ citron
Olie til stegning
Sådan gør du
Skær fileterne i mindre stykker og hak dem fint på en foodprocessor sammen med 1 spsk fintrevet citronskal og 1 spsk citronsaft.
Form en masse små bøffer, ca. 2 cm tykke. Læg dem på en tallerken.
Varm olien på en pande ved middel varme. Steg fiskebøfferne ca. 3 minutter til kødet slipper panden. Rør ikke for meget ved bøfferne for så smuldrer de.
Vend fiskebøfferne og færdigsteg dem i ca. 2 minutter til de lige er gennemstegte.
TIP!
Fiskebøfferne kan også vendes i lidt hvedemel. Melet er med til at holde bedre på fiskekødet, så det ikke smuldrer.
Servering af måltidet fra 9 måneder
Server fiskebøfferne med kartoffelbåde, tomatsauce, lyserød sauce og ærte-broccolisalat. Sørg for at fisken ikke fylder mere end max 1/5 af portionen i forhold til kartofler, sauce og grønt tilsammen. Kartofler og grønt (inklusiv tomatsauce) bør fylde lige meget. Derved får barnet ikke for meget protein. Se samlet opskrift her.