Stegte rødspættefileter til pålæg

Mængde: 200 g
Tilberedningstid: Ca. 15 minutter


Det skal du bruge

200 g rødspættefilet
olie og smør til stegning


Sådan gør du

Skyl rødspættefileterne.

Skær hver filet igennem på langs.

Find midten af fileten og skær et snit/rids på tværs af fileten. Pas på du ikke skærer fileten igennem. Læg fileten sammen ved at folde fileten i snittet, så du får en ”skarp” kant. Brug samme metode til de øvrige fileter.

Varm lige store dele smør og olie på en pande ved god varme. Der skal være så meget fedtstof på panden, at fileterne har noget at stege i.

Steg fileterne ved middel varme i et par minutter på hver side.


Servering

Server som pålæg på brød smurt med mayonnaise. Kom den lyserøde dressing på eller Ærte-broccolipålæg.


Holdbarhed

De stegte fileter kan holde sig et døgn på køl i tætsluttende beholder . Fileterne kan fryses i ca. 1 måned.