Avocadopålæg

Mængde: ca. 150 g mos
Tilberedningstid: 10 minutter


Det skal du bruge

½ avocado
½ rødt æble
3-5 cm moden banan
Evt. 5 mandler eller andre nødder


Sådan gør du

Skær avocadoen igennem. Tag kødet ud med en spiseske og mos det med en gaffel.

Skyl æblet og skær det igennem. Bevar skrællen på æblet.

Hold det halve æble i stilk og blomst og riv på det på den fine side af et rivejern.

Bland det sammen med avocadomosen.

Mos bananen med gaffel og tilsæt lidt ad gangen til avocadomosen.

Smag til.

Servering

Brug mosen som pålæg på et stykke rugbrød eller blødt brød. Drys evt. med hakkede mandler eller nødder, se opskrift Nødde- og havremandeldrys.

TIP!

Mosen kan også gives som mellemmåltid med brød eller alene som dessert.


Holdbarhed

Mosen skal spises straks den er lavet og kan ikke gemmes.